En dansk naturskat er fugle i naturen

En dansk naturskat er fugle i naturen

november 25, 2020 Slået fra Af Admin

Det er nemt at tænke på den danske natur som kedelig og grå. Foruden sommerens grønne greb, er de tre andre sæsoner ofte fyldt med gråvejr. Det betyder dog ikke, at den danske natur behøver at være kedelig eller uden skønhed. Den er blot, som mange kunstværker er: nogle gange skal man lede lidt for at finde det smukke deri.

Der er mange fugle i naturen, og disse er lige så flotte og spændende, som de er forskellige. De er små og store, i haven og i skoven, på landet og i byen. Lige meget hvor man bor, kan man nyde godt af de fjerklædte dyr. Ofte behøver man blot kigge ud af vinduet.

Havens små fugle

Hvis man har adgang til en have, er der helt sikkert fugle at finde i den. De fleste danske fugle kan trods alt i ny og næ findes i haven. Nogle er dog mere normale her end andre. Små fugle som solsorte, spurve og mejser er for eksempel nogle af dem, man oftest ser.

Gråspurven er dog ikke bare grå. Den sniger varme, brune farver ind i naturen hele året rundt. Som små gule og blå lyn liver blåmejser den grå og grønne have op, når de hopper omkring. Hvis man er heldig, kan det også være, at man skuer en dompaps røde bug. Eller måske taber en husskade en af sine fjer, hvormed man så på nært hold kan nyde de næsten regnbueagtige nuancer.

fugle

Fugle på farten

Det er selvfølgelig ikke kun i haven, at man møder fugle. Når man er ude og køre, enten på cykel, i bil eller med offentlig transport, kan man ofte få et glimt af mange forskellige dyr.

Råger og krager er sanselige skygger, man næsten altid kan finde omkring stier og parker. Kigger man ud af vinduet i toget, når man passerer en sø, er der sandsynlighed for, at man kan få øje på et par svaner, der glider majestætisk rundt på vandoverfladen.

Når man kører i lige linje på motorvejen, er det værd at holde øje med pæle fra hegn, eller andre høje genstande. Musvåger og høge sidder nogle gange på disse ophævede punkter, hvorfra de leder efter bytte. Hvis der er store, åbne markområder, er det også muligt at se svævende falke, ved at skyde et hurtigt blik imod himmelen.

Og mange, mange flere

Dette er dog kun en forsmag på alle de fugle, man kan finde i den danske natur. Hvis man gider bevæge sig helt væk fra menneskelig bebyggelse, er der endnu flere af dem, som maler sig ind i det danske landskab.

Vadefuglene ved havet nærmest venter bare på, at man kommer og kigger på dem fra respektfuld afstand. Og ved en heldig å kan man måske endda se en blå og orange isfugl fare hen over vandoverfladen. Ornitologerne ved udmærket, hvor megen skønhed der er at finde i Danmark. Det kræver ofte bare, at man åbner øjnene og leder lidt efter den.